tirsdag den 29. maj 2012

Farver og fuldfede feriedage

Akvarelkursets yngste deltager Mai demonstrerer her, at hun helt har fat i måden, hvorpå man kan afstemme proportionerne i et motiv ved hjælp af en simpel metode. På grund af varmen blev blev kursets førstedag henlagt til havnen i Ærøskøbing, hvor der var både skygge og  adgang til vand i både den ene og den anden forstand.

Vejret kunne faktisk ikke have været bedre. To solhede dage på en ø, der bare havde besluttet sig for at ville være så indbydende som mulig til ære for akvarelholdet og de mange andre, der havde valgt Ærø som de første sommerdages destination. Man kunne ellers have frygtet, at varmen, solen, sejlene og det liflige ærøske fadøl kunne virke så distraherende, at folk valgte at dase og døse frem for at dyppe penslerne. Men den frygt var ubegrundet. Nok måtte akvarelholdet med den helt rigtige attitude og farveholdning naturligvis en tur i bølgen blå som afslutning på andendagen, men forinden var der med frygtindgydende entusiasme og uforfærdet energi blevet tegnet og malet, så det var en lyst at se på. For en, der som undertegnede, naturligvis er vant til mestendels at arbejde alene, var det en fryd at overvære, hvor socialt et medie, akvarel kan være. Eller hvor gode kvinder med deres sans for multitasking er til at få undervisning til at virke som en leg og frikvarterer til at føles som fuldfede feriedage. I hvert fald flød konversationen lydefrit mellem opskrifter på hjemmebagt knækbrød og problematiske blandinger af transparente og halvdækkende farver, mellem Arches-papir, cinnoberrød og søsætningen af Bonavista i Marstal.
Et godt billede på blandingen af den koncentration og munterhed, der prægede  akvarelkursets førstedag.  Her forsøger nogle af deltagerne at holde tungen lige i munden og navigere mellem bordets mange fristelser. Og huske på, hvad der er Blå Cirkel-kaffe og bare blåt blandevand. 

   Alle lærte noget på dag 1. Både om det rent tekniske i eksempelvis at løfte farve af papiret, om at komponere og opbygge et billede, om at lægge laveringer, om hvordan man hele tiden kommer tilbage i nye farvelag, om at male vådt-i-vådt. Der var gode fif om afmaskningsvæske, om at trække streger tydeligt op, og en af deltagerne, Kirsten, bidrog under megen moro med et eksempel på, hvad der kan ske, når man trækker tingene for tydeligt op. Men skaden var nu ikke så stor, for manden, der uforvarende endte på blokken, så jo aldrig selv sine ... proportioner.
   Der blev udvekslet gode råd om akvarellens begrænsninger og ikke mindst muligheder, og om hvilket herligt medie, akvarel også kan være til at finde fordybelse og indre ro. Undertegnede lærte ikke mindst, hvor meget mod og spontan maleglæde i virkeligheden betyder. Det var mildt sagt imponerende at overvære, hvor uforfærdet deltagerne kastede sig ud i ellers halsbrækkende motiver som bådene i Ærøskøbing havn og det hvide kogehus med de svære skygger. Og selv om jeg havde slæbt en hel akvarelkuffert med og forberedt mig godt og grundigt og sågar "prøvemalet" stedet, må jeg sige, at det allervigtigste, bidrog deltagerne selv med: lysten. Efter kursets førstedag på havnen i Ærøskøbing, hvor mange forbipasserende nysgerrigt luftede lysten til selv at være med, var vi, tilsolede og mætte af indtryk og udtryk, klar til skønne Vester Strand og endnu flere nysgerrige og længselsfulde blikke.