onsdag den 24. juli 2013

En kop friskmalet kaffe

Mens jeg så småt er ved at gøre klar til, at et hold unge akvarelkursister fra nordvestsjælland er på vej med store farveforventninger til lynkurset i august måned, er der lige tid til lidt sjov og ballade her på bloggen. Creutz Boghandel i Ærøskøbing har valgt at sætte Søndergade-motivet (hvor Creutz jo kan skimtes for enden af gaden, skråt over for Sonjas Blomster) på kopper, glas og flasker. Og så lå den med den friskmalede kop kaffe altså bare lige for.

Den lille, hyggelige glasflaske med patentlåg er allerede blevet ret populær, men personligt holder jeg nu meget af koppen. Kopper, glas og flasker med Ærø-motivet forhandles kun hos Creutz på Ærø.