mandag den 20. august 2012

Ferie i farver

Så er sommeren så småt ved at være forbi. For mit vedkommende blev det til en masse akvareller og et ganske interessant gensyn med St. Petersburg-farverne, som jeg har afprøvet på ny. Det vil jeg skrive mere udførligt om senere. Det blev også et mindre fornøjeligt gensyn med farvebrikker, der er blevet købt engang og siden har ligget og samlet støv. Det fik mig til at tænke på, at det nok er de færreste, der ved, hvordan de skal opbevare deres farver, hvis de ikke bliver brugt i et stykke tid. De færreste af os har tiden til eller muligheden for at motionere farverne hele tiden, og så er det godt at vide, hvad man kan gøre for at beskytte dem, så de er klar til brug, når tiden kommer. Det er ganske nyttig viden. For selv om man nok intuitivt tænker, at en farveblok holder for evigt, så er det bestemt ikke tilfældet. Disse ting og meget andet vil komme dryssende hen over efteråret her på bloggen. Vi er nødt til at starte i det små. For lige nu i skrivende stund er det faktisk stadig sommer - og meget, meget varmt.

Og så kan det naturligvis anbefales at holde sig orienteret om efterårets kurser andetsteds på bloggen.

2 kommentarer:

  1. Venter spændt på fakta omkring opbevaring Tør slet ikke tænke på alle de akvarelfarver, jeg har spredt over hele Norden Jeg troede, at de holdt for evigt. Interessant at høre noget om holdbarheden. Nogle af mine farver har jeg haft i 30 år. Jeg var forbi Værløse flere gange i forrige uge, da jeg udstiller i Skovhuset lige nu. Måske skulle Claus, du og jeg lave en revival-udstilling der på et tidspunkt. Det er et fantastisk sted Jeg har udstillet der to gange. Kh Pia

    SvarSlet
  2. Det kunne være rigtig sjovt med en revival-udstilling, Pia - jeg er med! Jeg husker udmærket Skovhuset. Dejligt sted.

    Mht. farvernes holdbarhed vil jeg jo ikke røbe for meget endnu, der skal jo være stof til bloggen. Men hvis du prøver at fugte en af de gamle akvarelbrikker (og sammenligner med en ny af slagsen i samme farve), vil du nok blive skuffet over den mængde farve, du kan hive ud af den for ikke at tale om intensiteten i den gamle farve. Med mindre du har passet farverne godt og efter alle forskrifter. Jeg fandt nemlig også nogle rigtig gamle farvebrikker, og de er en bleg afglans af fordums farvestyrke. Egentlig er det ikke det mindste overraskende, man tænker bare ikke over, at årene flyver så hurtigt - men mere om det senere. Her på bloggen :)

    SvarSlet