tirsdag den 27. marts 2012

De syv magiske farver



Udsnit af Lyset i Olde. Store lysvirkninger kan skabes med meget få farver.
Farvernes verden er mystisk og spændende. Og der er nok at holde styr på. Hvilke farver skal man vælge? Hvilke farver er kolde? Hvilke er transparente og hvilke er laserende? Og hvad vil det sige, at en farve er enten kold eller varm? Og når man kender svarene, hvad stiller man så op med den viden? Og hvad med alle de eksotiske navne på farverne, der gør, at man får lyst til at købe hele molevitten? En farve som eksempelvis venetiansk rød er gennem årene blevet kaldt for henholdsvis italiensk rød, engelsk rød, marsrød og oxidrød, og med så mange indbydende navne kan det være svært at beherske sig, selv om jeg i praksis nu aldrig har savnet nogle af kandidaterne på paletten. Navne-fristelserne og forvirringen går igen i forbindelse med mange andre farver, hvor de indbyrdes forskelle i virkeligheden er forsvindende små eller ikke-eksisterende, og sandheden er da også, at man kun har brug få for ganske få farver og oftest ikke nogle af dem med de mest velklingende navne. Men hvilke farver skal man så vælge? Under pinsekurset på Ærø går vi pragmatisk til værks og koncentrerer os om nogle få farver, der til gengæld kan det hele. Stort set alle de billeder, jeg har malet, er udført med brug af højst syv farver. Vi ser også på, hvorfor man i teorien kan nøjes med tre men i praksis har brug for flere. Lyder det mystisk og spændende? Forhåbentlig. For det er det.