Det er samtidig det perfekte startskud for akvarelholdet, der skal til Ærø i pinsen. Og efter stabelafløbningen, der nok skulle kunne inspirere en kunstnerisk sjæl, sættes kursen mod Ærøskøbing og en mindst lige så herlig oplevelse. Vi skal nemlig som nogle af de første bese den nye - og færdige - Nevre-sti, der i fremtiden vil forbinde Ærøskøbing og Marstal på en fuldstændig vidunderlig måde. Det var det hemmelige sted, jeg omtalte sidst, og som jeg i weekenden har beskrevet i begejstrede vendinger i Fyns Amts Avis. Med ét har man - med held, dygtighed og gavmilde lodsejere - fået en overrumplende ny måde at opleve Ærø på. En frydefuldt anlagt kombineret cykel- og gangsti, dejligt snoet langs vandet, har nu skabt grundlag for at se øen i et helt nyt perspektiv og opdage helt nye landskaber og motiver, selv for motivmætte ærøboer. Og så fås det bare ikke skønnere end lige nu, hvor sejlene slår i vinden, hvor raps og syrener oser sig gule og blå, kastanjer står som tusindarmede kandelabre, og alle farver i det hele taget er på deres bedste, bristefærdige punkt. Dagen efter bliver det bestemt ikke dårligere, når vi fjerner os fra landskabsmotiverne (går de få meter) og tager ind i Ærøskøbing og koncentrerer os om bymotiverne. Ærøskøbing er selvsagt et sandt overflødighedshorn af gode motiver. Her underviser selv byen i, hvad vi skal lære undervejs: det vigtige i kunsten at begrænse sig. I en by som Ærøskøbing ville man snildt kunne tilbringe et helt liv som kunstner uden overhovedet at nærme sig bygrænsen. Der er husene, gavlene, skiltene, baggårdene, haverne, havnen, havet - man kunne blive ved og ved og ved. Og det bedste af det hele er: det er ikke en kulisse, man maler. Det er en levende by, hvor der bor og arbejder mennesker hver dag året rundt, og hvor den ene generation efter den anden nænsomt har passet og plejet denne lille danske juvel. Og til slut ser en nok så vigtig spiller ud til også at ville yde sit bidrag til en vellykket maleweekend: vejret. Som prognoserne ser ud lige nu, er det simpelt hen det perfekte malevejr. Og hvad kan man så ønske sig mere? Intet er så godt for et akvarelkursus, som når selv vejret "tegner" strålende.
tirsdag den 22. maj 2012
Skonnerter og himmelske stier
Det er samtidig det perfekte startskud for akvarelholdet, der skal til Ærø i pinsen. Og efter stabelafløbningen, der nok skulle kunne inspirere en kunstnerisk sjæl, sættes kursen mod Ærøskøbing og en mindst lige så herlig oplevelse. Vi skal nemlig som nogle af de første bese den nye - og færdige - Nevre-sti, der i fremtiden vil forbinde Ærøskøbing og Marstal på en fuldstændig vidunderlig måde. Det var det hemmelige sted, jeg omtalte sidst, og som jeg i weekenden har beskrevet i begejstrede vendinger i Fyns Amts Avis. Med ét har man - med held, dygtighed og gavmilde lodsejere - fået en overrumplende ny måde at opleve Ærø på. En frydefuldt anlagt kombineret cykel- og gangsti, dejligt snoet langs vandet, har nu skabt grundlag for at se øen i et helt nyt perspektiv og opdage helt nye landskaber og motiver, selv for motivmætte ærøboer. Og så fås det bare ikke skønnere end lige nu, hvor sejlene slår i vinden, hvor raps og syrener oser sig gule og blå, kastanjer står som tusindarmede kandelabre, og alle farver i det hele taget er på deres bedste, bristefærdige punkt. Dagen efter bliver det bestemt ikke dårligere, når vi fjerner os fra landskabsmotiverne (går de få meter) og tager ind i Ærøskøbing og koncentrerer os om bymotiverne. Ærøskøbing er selvsagt et sandt overflødighedshorn af gode motiver. Her underviser selv byen i, hvad vi skal lære undervejs: det vigtige i kunsten at begrænse sig. I en by som Ærøskøbing ville man snildt kunne tilbringe et helt liv som kunstner uden overhovedet at nærme sig bygrænsen. Der er husene, gavlene, skiltene, baggårdene, haverne, havnen, havet - man kunne blive ved og ved og ved. Og det bedste af det hele er: det er ikke en kulisse, man maler. Det er en levende by, hvor der bor og arbejder mennesker hver dag året rundt, og hvor den ene generation efter den anden nænsomt har passet og plejet denne lille danske juvel. Og til slut ser en nok så vigtig spiller ud til også at ville yde sit bidrag til en vellykket maleweekend: vejret. Som prognoserne ser ud lige nu, er det simpelt hen det perfekte malevejr. Og hvad kan man så ønske sig mere? Intet er så godt for et akvarelkursus, som når selv vejret "tegner" strålende.
Abonner på:
Opslag (Atom)