Skonnerter og himmelske stier

70 smukke sejlskibe ankommer fra nær og fjern til Marstal for at fejre søsætningen af  skonnerten Bonavista. Næsten alt det gamle træværk er blevet udskiftet på skonnerten. Begivenheden på lørdag er så stor, at den ventes at tiltrække 5000 tilskuere.

Når skonnerten Bonavista søsættes i Marstal i pinsen, ventes der ifølge Fyns Amts Avis ikke færre end 5000 nysgerrige. Stabelafløbningen lørdag formiddag bliver således en af årets helt store begivenheder på Ærø. Allerede fredag ankommer 70 træskibe, da Træskibs Sammenslutningen netop i anledning af stabelafløbningen har henlagt det årlige pinsestævne til Marstal. Med så mange mennesker og så mange skibe bliver det med andre ord faktisk nok svært - men smukt for de heldige - at se den nyrestaurerede Bonavista i masteskoven for bare tæer, eller hvordan det nu er. For en dag forvandles Marstal til en bugnende fuld og førende søfartsby - næsten som i de gode, gamle dage for hundrede år siden, hvor Bonavista blev bygget, og hvor 261 handelsflåder og 132 kuttere lå og flettede fendere i den stolte gamle havneby.
   Det er samtidig det perfekte startskud for akvarelholdet, der skal til Ærø i pinsen. Og efter stabelafløbningen, der nok skulle kunne inspirere en kunstnerisk sjæl, sættes kursen mod Ærøskøbing og en mindst lige så herlig oplevelse. Vi skal nemlig som nogle af de første bese den nye - og færdige - Nevre-sti, der i fremtiden vil forbinde Ærøskøbing og Marstal på en fuldstændig vidunderlig måde. Det var det hemmelige sted, jeg omtalte sidst, og som jeg i weekenden har beskrevet i begejstrede vendinger i Fyns Amts Avis. Med ét har man - med held, dygtighed og gavmilde lodsejere - fået en overrumplende ny måde at opleve Ærø på. En frydefuldt anlagt kombineret cykel- og gangsti, dejligt snoet langs vandet, har nu skabt grundlag for at se øen i et helt nyt perspektiv og opdage helt nye landskaber og motiver, selv for motivmætte ærøboer. Og så fås det bare ikke skønnere end lige nu, hvor sejlene slår i vinden, hvor raps og syrener oser sig gule og blå, kastanjer står som tusindarmede kandelabre, og alle farver i det hele taget er på deres bedste, bristefærdige punkt. Dagen efter bliver det bestemt ikke dårligere, når vi fjerner os fra landskabsmotiverne (går de få meter) og tager ind i Ærøskøbing og koncentrerer os om bymotiverne. Ærøskøbing er selvsagt et sandt overflødighedshorn af gode motiver. Her underviser selv byen i, hvad vi skal lære undervejs: det vigtige i kunsten at begrænse sig. I en by som Ærøskøbing ville man snildt kunne tilbringe et helt liv som kunstner uden overhovedet at nærme sig bygrænsen. Der er husene, gavlene, skiltene, baggårdene, haverne, havnen, havet - man kunne blive ved og ved og ved. Og det bedste af det hele er: det er ikke en kulisse, man maler. Det er en levende by, hvor der bor og arbejder mennesker hver dag året rundt, og hvor den ene generation efter den anden nænsomt har passet og plejet denne lille danske juvel. Og til slut ser en nok så vigtig spiller ud til også at ville yde sit bidrag til en vellykket maleweekend: vejret. Som prognoserne ser ud lige nu, er det simpelt hen det perfekte malevejr. Og hvad kan man så ønske sig mere? Intet er så godt for et akvarelkursus, som når selv vejret "tegner" strålende.