fredag den 25. maj 2012

Planlæg din planlægning

Der er utroligt mange ting i spil, når først farven flyder i akvarel.  Derfor er planlægning uhyre vigtig, når det gælder akvarelmaling. Motiv, linjer, farver, uforudsete farvelinjer, komposition, balance, fokuspunkt, valør. Tro mig: det er bedst at have gjort sig nogle overvejelser om disse ting - før man går i gang.

Selv om alt nu står i akvarelkursets tegn, skal bloggens læsere ikke helt snydes. Skitser hører til noget af det, jeg vil tale om på pinsens intensive kursus på Ærø. Der er ingen grund til at forulempe et stykke fint, dyrt akvarelpapir med en dårlig idé og mangelfuld planlægning. Og selv samme papir vil i øvrigt også omgående straffe en for det. Akvareller skal planlægges. Hvorfor det er så vigtigt, og hvad det er man skal tage højde for, gennemgår vi et skyggefuldt sted i pinsesolen på Ærø.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar