"Lyset ved Fladegård" blev malet efteråret 2012. |
AKVAREL OG MINDFULNESS
-TO SIDER AF
SAMME SAG
Pinsekursus på Ærø med akvarelmaling og mindfulness - 3 inspirerende dage med maleglæde, nærvær og Ærøs magi.
De to Ærøbøger giver en god og fyldig introduktion til øen og til akvarelmalingen. |
Pinsekursus på Ærø fra fredag den 17. til mandag den 20. maj 2013 med
Coach Berit Andersen Faber og forfatter
og maler Michael Larsen.
Michael Larsen, akvarelmaler og
forfatter til de prisbelønnede romaner Slangen i Sydney og Femte sol brænder,
har på Ærø fundet inspiration til at male og skrive to smukke bøger ”Ærø i
tanke og streg” og ”Ærø i tanke og streg II”.
På kurset vil Michael Larsen dele sin
viden om akvarelmaling med os og vise os nogle af de skønne steder bag
malerierne. Under Michaels kyndige vejledning skal vi - øvede og
begyndere - se og male akvarel.
Berit Andersen Faber, certificeret coach
og mentor med 25 års erfaring i at forene buddhistisk filosofi med moderne
livsstil, vil på kurset lære os at bruge maleprocessens fordybelse til at skabe
større nærvær i vores liv - også i den stressende hverdag, der rammer
os, når vi lægger penslerne og forlader Ærøs ro.
Arr: www.visitmydenmark.dk / Helle
Beckmann tlf. 31 20 49 34
Program og priser
Kombinationen af akvarelmaling og mindfulness giver
rigtig god mening. De hjælper hinanden på vej og giver begge dele en ny
dimension. Maleprocessen giver en fordybelse og et nærvær, der tømmer hjernen
for tankemylder og stress, og nærværet gør os i stand til at se motiverne i et
nyt og mere bevidst lys. For at forstærke og fastholde disse positive effekter,
så vi kan bruge dem i vores daglige liv, vil Michael Larsen og Berit Andersen
lære os teknikker til at ”male med mindfulness”.
Udover undervisningen i akvarelmaling vil deltagerne
få hjælp til at styrke bevidstheden omkring det nærvær, som maleprocessen
skaber i os. Berit Andersen tilbyder også deltagerne en individuel coaching i
hvordan vi kan bruge maleprocessen til at skabe vores eget ”nærværs-anker” til
at tage med i hverdagen.
Michael Larsen skriver ”Det er som om naturen og
skønheden på Ærø indgår i en lykkelig symbiose med noget dybt og værdifuldt i
det menneskelige sind…”
Ved at forlade fastlandet og sejle til Ærø flytter man
sig fra de vante omgivelser, krav og rutiner, så sind og sanser lokkes til at
tage imod nye indtryk.
I bor i et af Ærøskøbings smukke gamle byhuse lige ud
til brolagte gader og hel by af historiske huse med maleriske detaljer og
charmerende butikker.
Fredag den 17. maj: Jeg tager imod jer, når I ankommer til Ærø efter den
smukke sejltur og sørger for, at I
bliver godt indkvarteret i Ærøskøbing. Aftenvandring i Ærøskøbings stemningsfulde
gader.
Lørdag den 18.maj: 6 timers akvarelkursus og mindfulness med Michael
Larsen og Berit Faber
Søndag den 19.maj: 6 timers akvarelkursus og mindfulness med Michael og
Berit.
Mandag den 20.maj: 4 timers kursus og afrunding. Herefter er tiden jeres
egen til at nyde øen, spille golf,
eller male på egen hånd til færgen tager jer tilbage til fastlandet. Kan I ikke slippe Ærø, er der mulighed for at
blive ekstra dage.
Introduktionspris: 3300 kr pr
person i delt dobbeltværelse for 16 timers undervisning i akvarelmaling og
mindfulness inkl. 3 overnatninger med morgenmad og frokost, guide og transport
på Ærø. Enkeltværelse og ekstra nat
mod mindre tillæg. Fælles transport kan evt. arrangeres.
Antallet af deltagere på dette kursus er begrænset til
maks. 10 personer
Hellebeckmann@gmail.com
Mobil: 31 20 49 34
www.visitmydenmark.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar