Solgt til søens folk

Originalen af Skjoldnæs Fyr, "Vejen til fyret", kommer måske i fremtiden til at hænge på den nye  Lyø-Avernakø  færge, Faaborg III. 

Original-akvarellen af Skjoldnæs Fyr, "Vejen til fyret", der pryder forsiden af Ærø i tanke og streg II, er blevet solgt. Søby Værft på Ærø, der har stået for udrustningen af den nye Lyø-Avernakø færge, Faaborg III, valgte i maj måned at erhverve sig originalen som en særlig gave til Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Jørgensen, i anledning af navngivningen af  færgen. Der går rygter om, at akvarellens fremtid muligvis bliver på selve færgen, hvor det har været på tale at "udstille" den, og selv om kunstneren ingen indflydelse har i den sammenhæng, vil jeg alligevel tillade mig at lufte en ordentlig portion glæde ved den idé. Under et besøg på Lyø for nylig blev jeg meget opmærksom på den dominerende plads, Skjoldnæs Fyr indtager i øhavet, ikke mindst i forhold til sejlere, der kommer fra Faaborg eller en af de to skønne øer. At noget, der er malet i vand, så også helt naturligt hører hjemme på havet, er en anden ting. Mange har efter navngivningen - og i andre sammenhænge i øvrigt - forespurgt på muligheden af at sikre sig en original akvarel. Til det er der bare at sige, at det kan man sagtens. Jeg har nu lært at skille mig af med dem, omend det gør lidt ondt hver gang, og det stadig føles mærkeligt ikke at have dem lige i nærheden. Også af den grund må "Vejen til fyret" meget gerne komme til at hænge Faaborg III.

Grå - men ikke kedelig

Her er Payne's Grey malet med to forskellige fabrikanters udgave af  farven. Her som i virkeligheden er der forskel. Der er mere blåt i den nederste, som er St. Petersburg. Den øverste er Winsor & Newton. Men hvis man kan leve med forskellen, kan der være mange penge at spare. 

Forskellen er ens, som man siger. Der findes et hav af forskellige fabrikanter, når det gælder akvarelfarver, men hvad skal man vælge? Og hvilke ting skal man overveje, når man beslutter sig? Winsor & Newton, MaimeriBlu, M. Graham, Daniel Smith, St. Petersburg, Schmincke er bare nogle af de anerkendte mærker, der findes. Men er det helt uproblematisk at gå efter den billigste af de anerkendte og afprøvede producenter? Hen over sommeren ser vi nærmere på alle de ting, man bør overveje, når man skal vælge farver. Kvalitet koster. Og der kan være mange penge at spare, hvis man går efter et glimrende mærke som St. Petersburg. Faktisk kan man få den dobbelte mængde farve til en tredjedel af prisen sammenlignet med f.eks. Winsor & Newton. Men er det hele historien? Er det virkelig så enkelt? Eller er der andre parametre, man bør skele til, som måske i sidste ende gør de store forskelle mere eller mindre ens? Senere kommer vi også ind på, hvordan man kan bibevare gløden i de farver, man nu engang vælger. For nok skal grå være grå - men det behøver ikke være kedeligt.

Bly i skyerne

Her er der intet gjort for at skjule blyantstregen. Snarere tværtimod. Skitsen fra Gilleleje Havn  viser, synes jeg, meget godt den charme, blyantstregen kan tilføre en akvarel.

Der findes populært sagt to slags skoler, når det gælder blyantstreger i akvarel: den, der mener, at de for enhver pris ikke må være synlige, og den, der mener, at de faktisk kan klæde en akvarel. Jeg tilhører den sidste. Der kan naturligvis være tidspunkter, hvor blyantstregen vil virke påfaldende og generende for øjet, og så skal den naturligvis væk. I langt de fleste tilfælde vil blyantstregen forsvinde af sig selv, når farverne bliver lagt på. Og så findes der altså også de motiver, hvor man faktisk synes, det klæder akvarellen, at man kan se stregen. Her skal man endelig lade den være. Den kan tilføre liv og tekstur til en akvarel, der ellers ville blive for gold, og det triste, forknytte og kedelige, lader vi den første skole om.

Nye Ærø-motiver kommer til kort

Strømmen af de populære Ærø-postkort fortsætter. Nu er der igen kommet nye motiver til.

Motiverne fra de to Ærøbøger, Ærø i tanke og streg og Ærø i tanke og streg II, findes også som særlige kunstpostkort og som små takkekort. Og nu er der kommet endnu flere motiver til. Kortene forhandles over alt på øen, og på nettet kan de bestilles hos www.millelarvik.dk

Langt de fleste motiver fra de to Ærøbøger forhandles som eksklusive kunstpostkort. Et lille udvalg er også brugt til en særlig fødselsdagskalender i A3-format, der forhandles på Ærø.

Et vellykket førsteforsøg

Mai, der var yngste deltager på pinsens akvarelkursus, fik skabt denne dejlige akvarel af Dejrø.

Akvarel handler tit om at formidle et indtryk. Hvordan var det den dag i pinsen med solen og sejlbådene på vandet? Mai, der var yngste deltager på akvarelkurset, fangede fint essensen i akvarellen af Dejrø. På grund af en ikke helt optimal indscanning har jeg måttet justere lidt i farver og skarphed, og samtidig har jeg beskåret akvarellen lidt. Så her må man komme efter mig. Men jeg synes stadig, at den fine fortolkning af havet og bådene og den lette sommerstemning er bevaret, og den er alene Mais fortjeneste. Akvarellen er også et fint eksempel på, at man aldrig er forpligtet på motivet men kun på fortolkningen af det. Dejrø var den dag ikke det nemmeste motiv at gå til. Tjørnebuskene derovre var synlige på den forræderiske facon, hvor det menneskelige øje nok kan fange de fleste detaljer, men hvor en slavisk gengivelse af det vil gøre det vanskeligt for beskueren at gå til. Mai løste det ved at male vådt-i-vådt af flere omgange og dernæst løfte lidt farve af nogle af buskene. På samme måde fik hun sejlskibene frem ved at løfte hvide partier ud af horisontens blålilla bræmme ved først at forme skibene med rent vand på den tørre horisont og dernæst suge den overskydende farve op. Til sidst tilføjede hun en skygge på undersiden af skyerne, der fik fremhævet sejlene endnu mere. Når man tager i betragtning, at dette var et af hendes første forsøg med akvarelfarverne, er forsøget mere end godkendt.

Akvarelsol på Danmarks smukkeste strand

De berømte strandhuse på Vester Strand i Ærøskøbing var naturligvis et yndet motiv.

Akvarelholdet viste sig på andendagen som rigtige vandhunde, da alle - stort set - måtte en tur i de svalende bølger efter en lang, pragtfuld dag i solen. Pinsekurset på Ærø blev afviklet under noget nær perfekte forhold. Vejret var vi ualmindeligt heldige med. Og hvad kunne også være mere vidunderligt end at slutte på Danmarks måske skønneste strand - Vester Strand. Der er ikke mange steder i det hele taget, der kan hamle op med denne strandperle, der simpelt hen har det hele. Børnevenlig strand (og derfor også opvarmet vand i maj) med det fineste sand, farveeksplosionen i form af badehusene, udsigt til Revkrogen, udsigt til Borgnæs Nakke, til Urehoved, til sejskibene mellem øerne i Det Sydfynske Øhav og sejlskibene mellem Bjerget og havnen i Ærøskøbing.

Unge, gamle, børn og hunde - alle tumlede i vandet i pinsen.

Det er, som om de bedste dage aldrig ender på Vester Strand, der med sydsolens gnistrende knitren i vandet får en til at føle sig hensat til Middelhavet eller en fjern tropeø. Hen mod aften, da der kom lidt mere brusende vand i kopperne, havde man egentlig bare lyst til at blive siddende og nyde aftensolen og synet af sejlerne, der lå for svaj i bugten. Selv om det faktisk er det aller bedste tidspunkt at male på. For det er jo på det tidspunkt, at "magelyset" tændes over hele Ærø.

På dag 2 kastede vi os over badehuse, Bjerget og Revkrogen. Det fine ved Ærø er set fra en akvarelmalers perspektiv, at man helt ubesværet altid kan finde den klassiske tredeling med forgrund, mellemgrund og baggrund, da øen har så mange odder og vige. Det giver et billede dybde og dynamik, at der sker noget i hele billedfladen. Der var heureka-momenter, da anvendeligheden af flade pensler pludselig stod klar for en enkelt deltager, da laveringsteknikken blev klar for en anden, og ikke mindst undertegnede blev mindet om, at akvarelmaling også kan være med, når det gælder gadgets. En af deltagerne fremviste en smart pensel med indbygget vandbeholder, som jeg ganske vist kendte men aldrig havde prøvet, og en lille farvecirkel, som er meget anvendelig, hvis man er ny i akvarel og lige skal have repeteret, hvordan farverne ligger over for hinanden på farvehjulet. En anden havde påklistret indersiden af akvarelæsken med en liste over de farver, der er på paletten, hvilket faktisk er en rigtig god idé, da det ofte kan være svært at se, om man lige har fat i Payne's Grey, Windsor Green, French Ultramarine eller en anden mørk farveblok. Alt i alt blev kurset en nyttig påmindelse om vigtigheden i ikke bare at male men også at mødes omkring akvarellen, udveksle erfaringer og komme hjem med nye indtryk og nye idéer. Også om andet end lige akvarel.

Vandhunde - det kan man vist roligt kalde deltagerne på akvarelkurset. Alle - næsten - måtte en tur i bølgen blå efter en lang og hed dag i solen på Vester Strand.

Har du lyst til selv at komme på akvarel-kursus?

Skulle man nu sidde derude efter at have læst om og set de dejlige billeder fra pinsens kursus og få lyst til at selv at komme på akvarelkursus, er det bare at kontakte Helle Beckmann, som er den perfekte arrangør og guide, der kerer sig om alle og efterhånden kender øen bedre end mange fastboende. Man kan naturligvis også altid kontakte mig direkte. Måske er man en mindre gruppe, der har lyst til at komme afsted sammen. Måske er man alene og ønsker intensiv undervisning over en dag eller to. Ring eller skriv, så finder vi ud af noget. Måske har man bare fået lyst til at besøge Ærø. Til det er der kun at sige: gør det endelig. Kan være, at vejret ikke er helt så fantastisk, som det var i pinsen, men selv i halvskidt vejr er der smukkere her end næsten alle andre steder. Og akvarelmæssigt set er øen en inspiration året rundt.

Farver og fuldfede feriedage

Akvarelkursets yngste deltager Mai demonstrerer her, at hun helt har fat i måden, hvorpå man kan afstemme proportionerne i et motiv ved hjælp af en simpel metode. På grund af varmen blev blev kursets førstedag henlagt til havnen i Ærøskøbing, hvor der var både skygge og  adgang til vand i både den ene og den anden forstand.

Vejret kunne faktisk ikke have været bedre. To solhede dage på en ø, der bare havde besluttet sig for at ville være så indbydende som mulig til ære for akvarelholdet og de mange andre, der havde valgt Ærø som de første sommerdages destination. Man kunne ellers have frygtet, at varmen, solen, sejlene og det liflige ærøske fadøl kunne virke så distraherende, at folk valgte at dase og døse frem for at dyppe penslerne. Men den frygt var ubegrundet. Nok måtte akvarelholdet med den helt rigtige attitude og farveholdning naturligvis en tur i bølgen blå som afslutning på andendagen, men forinden var der med frygtindgydende entusiasme og uforfærdet energi blevet tegnet og malet, så det var en lyst at se på. For en, der som undertegnede, naturligvis er vant til mestendels at arbejde alene, var det en fryd at overvære, hvor socialt et medie, akvarel kan være. Eller hvor gode kvinder med deres sans for multitasking er til at få undervisning til at virke som en leg og frikvarterer til at føles som fuldfede feriedage. I hvert fald flød konversationen lydefrit mellem opskrifter på hjemmebagt knækbrød og problematiske blandinger af transparente og halvdækkende farver, mellem Arches-papir, cinnoberrød og søsætningen af Bonavista i Marstal.

Et godt billede på blandingen af den koncentration og munterhed, der prægede  akvarelkursets førstedag.  Her forsøger nogle af deltagerne at holde tungen lige i munden og navigere mellem bordets mange fristelser. Og huske på, hvad der er Blå Cirkel-kaffe og bare blåt blandevand. 

   Alle lærte noget på dag 1. Både om det rent tekniske i eksempelvis at løfte farve af papiret, om at komponere og opbygge et billede, om at lægge laveringer, om hvordan man hele tiden kommer tilbage i nye farvelag, om at male vådt-i-vådt. Der var gode fif om afmaskningsvæske, om at trække streger tydeligt op, og en af deltagerne, Kirsten, bidrog under megen moro med et eksempel på, hvad der kan ske, når man trækker tingene for tydeligt op. Men skaden var nu ikke så stor, for manden, der uforvarende endte på blokken, så jo aldrig selv sine ... proportioner.
   Der blev udvekslet gode råd om akvarellens begrænsninger og ikke mindst muligheder, og om hvilket herligt medie, akvarel også kan være til at finde fordybelse og indre ro. Undertegnede lærte ikke mindst, hvor meget mod og spontan maleglæde i virkeligheden betyder. Det var mildt sagt imponerende at overvære, hvor uforfærdet deltagerne kastede sig ud i ellers halsbrækkende motiver som bådene i Ærøskøbing havn og det hvide kogehus med de svære skygger. Og selv om jeg havde slæbt en hel akvarelkuffert med og forberedt mig godt og grundigt og sågar "prøvemalet" stedet, må jeg sige, at det allervigtigste, bidrog deltagerne selv med: lysten. Efter kursets førstedag på havnen i Ærøskøbing, hvor mange forbipasserende nysgerrigt luftede lysten til selv at være med, var vi, tilsolede og mætte af indtryk og udtryk, klar til skønne Vester Strand og endnu flere nysgerrige og længselsfulde blikke.