En klumme om kunst

Her i sommer har jeg en gang om ugen skrevet klummer for Fyns Amts Avis. 24 . juni handlede klummen om impressionismen. Den kan du nu læse her på siden.

Jeg har fået en masse fine reaktioner på sommerens (hvis det er det rette ord!?) klummer i Fyns Amts Avis fra folk, der har fulgt skriverierne tæt (og tak for dem), men også en del fra folk, der desværre ikke lige har adgang til avisen, men som alligevel har været nysgerrige på, hvad der dog står i "Ærøtanker med udsyn" (og tak for det). Da en af de sidst bragte klummer netop omhandlede kunst og akvarel, forekom det derfor nærliggende også at lægge den ud her på bloggen. Med den vil jeg også gerne henlede opmærksomheden på den kommende søndags-klumme, for den er nemlig skrevet på det bedste, en kunstner kan arbejde på: rå inspiration. Man fristes til at sige (og det vil man forstå, når man har læst den): ren ånd.
   God fornøjelse.

Virkeligheden – i virkeligheden

Af Michael Larsen, journalist, forfatter og billedkunstner

Få kunstretninger kan som impressionismen forvirre begreberne og få selv kyndige folk til at slynge om sig med anakronismer. Senest kan man i anledning af Ny Carlsberg Glyptoteks nye udstilling af franske impressionister på det ellers glimrende Videnskab.dk. læse, at impressionisterne vendte sig mod forgængerne og bevægede sig væk fra den virkelighedsnære realisme. Intet kunne være mere forkert. Impressionisterne, som herhjemme senere gav inspiration til Bondemalerne og Sigurd Swane, der også malede på Ærø, jagtede netop virkeligheden – alle andre steder end i de atelierer, hvor man før havde forsøgt at forestille sig den, og de vendte sig ikke mod forgængernes kunst, fordi den var for realistisk, men fordi den ikke var.

I pinsen – man fristes til at sige: i sommer – underviste jeg et hold akvarelkursister i og omkring Ærøskøbing. Her gjorde vi præcis, hvad impressionisterne gjorde: bevægede os ud i virkeligheden. Ikke for at gengive omgivelserne i farver de ikke har, eller for at kreere kunst, hvor beskueren selv skal fylde huller ud og digte med, som synes at være de kendetegn, de fleste forbinder med impressionismen. Vi gjorde det for at se. Der sker noget næsten guddommeligt, når man for første gang ”ser” i en kunstnerisk proces. Faktisk er det, som om en helt ny verden åbenbarer sig, selv om det bare er den samme i dens virkelige form. Mange husker måske Tor Nørretranders bog Mærk verden om nye hjerne-landvindinger og har måske også selv erfaret, at hjernen vitterligt konstruerer alting for os, så vi langt hen ad vejen faktisk lever i en virtuel virkelighed. Når man eksempelvis i et uopmærksomt øjeblik stikker noget i munden, som man har smagt før, vil man i et kort øjeblik få smagen af det, hjernen forventede og ikke smagen af det, man faktisk har stukket i munden. Først derefter kommer den virkelige smag. På samme måde ser vi verden omkring os til daglig. Vi ser den faktisk ikke. Kun forventningen om den. Det er præcis det modsatte, der sker, når man ”ser” i en kunstnerisk proces. Man ser for første gang tingene, som de virkelig ser ud, og ikke som man troede, de så ud.

Skygger er aldrig sorte, selv om det – også i dag – synes at være konventionen. Ting er ikke alene kendetegnet ved deres lokalfarve men ved lyset og det reflekterede lys fra omgivelserne, og øjet fokuserer ikke på alting på én gang, så man kan se hver en ribbe i hvert et blad. Det var det, Renoir, Gauguin, Van Gogh og Monet så. Og opdagelserne var epokegørende. Som Gyldendals Encyklopædi skriver, er impressionismen ”det naturefterlignende maleris historiske kulmination”, og impressionismen inddrog såmænd ikke beskueren som andet end vidne til de raffinerede lysvirkninger og den ekvilibristiske illusionskunst.

At impressionismen og fotografiapparatet fremkom samtidigt og gensidigt inspirerede hinanden er evident. Alle generationer kender The Kodak Moment. Øjeblikket. Ikke bunken af kedsommelige feriebilleder. Men det sjældne snapshot hvor vi genkender mere, end det vi ser. Det var ikke for at male idyller, at man malede refleksioner i vand, fabriksrøg i morgenlys og gadetableauer i Paris. Man forsøgte at beskrive situationer, hvor illusionen om virkelighed var størst. Lyset. The Kodak Moment. Ikke verdenen som forventning eller håb, men som den var. Med den filosofi, der nok kunne bruges i mange sammenhænge, kunne man håbe eller forvente, at netop impressionisterne snart blev beskrevet korrekt. Eller som maleren sagde: jeg ved ikke, hvad det ligner.

Når ænderne mødes

Børns enorme produktivitet er på mere end én måde en kilde til evig inspiration. Her er det min egen datter, Maika på ni år, der er gæstemaler.

Min egen datter, Maika på ni år, er gæstemaler i denne omgang. Jeg kunne bare ikke stå for disse livgivende udfoldelser, selv om de ret beset er malet frit efter Johannes Larsens forlæg, hvor fuglene vist var ret døde i det. Jeg har, som de fleste med børn, skufferne fulde af tegninger og hele små kunstværker, som man bare ikke nænner at smide ud, selv om det efterhånden bliver en kunst i sig selv at finde plads til dem alle sammen. Også på den måde er børns grænseløse produktivitet en kilde til evig inspiration.

Nyt akvarelkursus på Ærø

Koncentrationen og maleglæden lyste ud af deltagerne under pinsens akvarelkursus. Nu kommer der måske endnu et kursus allerede denne sommer.

Vi var heldige med vejret i pinsen. Men Ærø er smuk og akvarelbar på nærmest alle årstider. Så der arbejdes lige nu ihærdigt på at gentage det vellykkede pinse-arrangement allerede her i sensommeren/det tidlige efterår. Lige nu sidder Helle Beckmann og prøver at finde et par velegnede dage, så hvis du brænder efter at få fyldt hovedet med ny inspiration, viden og maleglæde, så kontakt Helle Beckmann på visitmydenmark.dk og hør nærmere om mulige datoer. Programmet ligger ikke fast endnu (Helle har nemlig luftet nogle spændende planer), så denne opdatering er udelukkende for at advisere i god tid.

Solgt til søens folk

Originalen af Skjoldnæs Fyr, "Vejen til fyret", kommer måske i fremtiden til at hænge på den nye  Lyø-Avernakø  færge, Faaborg III. 

Original-akvarellen af Skjoldnæs Fyr, "Vejen til fyret", der pryder forsiden af Ærø i tanke og streg II, er blevet solgt. Søby Værft på Ærø, der har stået for udrustningen af den nye Lyø-Avernakø færge, Faaborg III, valgte i maj måned at erhverve sig originalen som en særlig gave til Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Jørgensen, i anledning af navngivningen af  færgen. Der går rygter om, at akvarellens fremtid muligvis bliver på selve færgen, hvor det har været på tale at "udstille" den, og selv om kunstneren ingen indflydelse har i den sammenhæng, vil jeg alligevel tillade mig at lufte en ordentlig portion glæde ved den idé. Under et besøg på Lyø for nylig blev jeg meget opmærksom på den dominerende plads, Skjoldnæs Fyr indtager i øhavet, ikke mindst i forhold til sejlere, der kommer fra Faaborg eller en af de to skønne øer. At noget, der er malet i vand, så også helt naturligt hører hjemme på havet, er en anden ting. Mange har efter navngivningen - og i andre sammenhænge i øvrigt - forespurgt på muligheden af at sikre sig en original akvarel. Til det er der bare at sige, at det kan man sagtens. Jeg har nu lært at skille mig af med dem, omend det gør lidt ondt hver gang, og det stadig føles mærkeligt ikke at have dem lige i nærheden. Også af den grund må "Vejen til fyret" meget gerne komme til at hænge Faaborg III.

Grå - men ikke kedelig

Her er Payne's Grey malet med to forskellige fabrikanters udgave af  farven. Her som i virkeligheden er der forskel. Der er mere blåt i den nederste, som er St. Petersburg. Den øverste er Winsor & Newton. Men hvis man kan leve med forskellen, kan der være mange penge at spare. 

Forskellen er ens, som man siger. Der findes et hav af forskellige fabrikanter, når det gælder akvarelfarver, men hvad skal man vælge? Og hvilke ting skal man overveje, når man beslutter sig? Winsor & Newton, MaimeriBlu, M. Graham, Daniel Smith, St. Petersburg, Schmincke er bare nogle af de anerkendte mærker, der findes. Men er det helt uproblematisk at gå efter den billigste af de anerkendte og afprøvede producenter? Hen over sommeren ser vi nærmere på alle de ting, man bør overveje, når man skal vælge farver. Kvalitet koster. Og der kan være mange penge at spare, hvis man går efter et glimrende mærke som St. Petersburg. Faktisk kan man få den dobbelte mængde farve til en tredjedel af prisen sammenlignet med f.eks. Winsor & Newton. Men er det hele historien? Er det virkelig så enkelt? Eller er der andre parametre, man bør skele til, som måske i sidste ende gør de store forskelle mere eller mindre ens? Senere kommer vi også ind på, hvordan man kan bibevare gløden i de farver, man nu engang vælger. For nok skal grå være grå - men det behøver ikke være kedeligt.

Bly i skyerne

Her er der intet gjort for at skjule blyantstregen. Snarere tværtimod. Skitsen fra Gilleleje Havn  viser, synes jeg, meget godt den charme, blyantstregen kan tilføre en akvarel.

Der findes populært sagt to slags skoler, når det gælder blyantstreger i akvarel: den, der mener, at de for enhver pris ikke må være synlige, og den, der mener, at de faktisk kan klæde en akvarel. Jeg tilhører den sidste. Der kan naturligvis være tidspunkter, hvor blyantstregen vil virke påfaldende og generende for øjet, og så skal den naturligvis væk. I langt de fleste tilfælde vil blyantstregen forsvinde af sig selv, når farverne bliver lagt på. Og så findes der altså også de motiver, hvor man faktisk synes, det klæder akvarellen, at man kan se stregen. Her skal man endelig lade den være. Den kan tilføre liv og tekstur til en akvarel, der ellers ville blive for gold, og det triste, forknytte og kedelige, lader vi den første skole om.

Nye Ærø-motiver kommer til kort

Strømmen af de populære Ærø-postkort fortsætter. Nu er der igen kommet nye motiver til.

Motiverne fra de to Ærøbøger, Ærø i tanke og streg og Ærø i tanke og streg II, findes også som særlige kunstpostkort og som små takkekort. Og nu er der kommet endnu flere motiver til. Kortene forhandles over alt på øen, og på nettet kan de bestilles hos www.millelarvik.dk

Langt de fleste motiver fra de to Ærøbøger forhandles som eksklusive kunstpostkort. Et lille udvalg er også brugt til en særlig fødselsdagskalender i A3-format, der forhandles på Ærø.