Provinsens farverige fantasier

Winsor & Newton akvarel-farver. Et rygte fra provinsen vil vide,  at de nu intet er værd. Men passer det?

Forleden besøgte jeg min lokale farvepusher, som jeg af og til støtter, selv om jeg kan købe farver, papir og pensler langt billigere på nettet, hvor jeg tilmed heller aldrig har oplevet noget, der var "farligt". Til min store overraskelse kunne jeg ikke længere få Winsor & Newtons akvarelfarver i butikken, som er de farver, jeg altid har malet med. Endnu mere forbløffende var det, at en af de ansatte kunne fortælle, at det hæderkronede engelske firma var gået konkurs for et års tid siden, at det havde været sådan tys-tys, og at kvaliteten af farverne nu var blevet så ringe, at man simpelt hen nægtede at forhandle dem. Angiveligt skulle Winsor & Newton nemlig siden være blevet solgt til et fransk firma, der nu var begyndt at forringe kvaliteten for at fremme salget af firmaets egne farver. Lettere rystet konsulterede jeg bestyreren af butikken, der, overbevisende og dramatisk, kunne fortælle nøjagtig den samme historie. Han kunne tilmed supplere med beretninger fra lokale kunstnere, der handlede i butikken og var gået helt væk fra Winsor & Newton-farverne i raseri over, at den franske opkøber blandede kridt og andet skidt og møg i farverne, som gjorde dem ubrugelige. Man havde derfor prompte fjernet alle akvarel-, akryl- og oliefarver fra Winsor & Newton fra hylderne og erstattet dem med MaimeriBlu, som er et italiensk og ligeledes internationalt anerkendt kvalitetsmærke. Og så påpegede han, at mit eneste håb var at finde et restlager af de gamle Winsor & Newton-farver fra før verden var af lave, hvis jeg partout ville holde fast i dem.
   I akvarelverdenen er sensationer - indrømmet - mindre og mere ublodige end dem, man ser på avisernes daglige spisesedler. Men jeg overdriver ikke, når jeg siger, at jeg var rystet i min grundvold, da jeg forlod butikken. I min verden var det et slag, der langt overgik dengang, den smaragdgrønne forsvandt fra selvsamme farveproducents farvekort, fordi det efter årtiers studier havde vist sig, at farven ikke var helt lysægte. Eller som dengang det forbilledelige Whatman-akvarelpapir ikke længere kunne fås, fordi producenten var gået konkurs. Verdens ældste firma i branchen - Winsor & Newton, grundlagt i 1840 - var gået konkurs, uden jeg havde hørt om det. Hvilken katastrofe. Og så var det ikke engang 1. april.

Det store, dumme og farlige net

Hyperventilerende og plaget af angsten for den dårlige forbindelse, gik jeg på nettet, da jeg kom hjem fra Svendborg-egnen. Efter en massiv søgning kunne jeg konstatere, at forbløffende mange netbutikker truede med at sende os direkte tilbage til kridttiden. Selv et land som Kina var Winsor & Newton tromlet ind i - via den mystiske franske opkøber - med sine fordærvede varer. I det hele taget var nettet fyldt til bristepunktet med så mange lovprisninger og positive historier om hæderkronede Winsor & Newton, at det fik en til at tænke: hvilken konspiration. Hvorfor ved det store, dumme net ikke, hvad en farvehandler fra Svendborg-egnen ved: at det hele bare er fup og fidus?
   Nu har den kvikke læser sikkert gættet, at det store, dumme og farlige net udmærket ved, hvad der foregår. Når der ikke kan findes en linje om Winsor & Newtons angivelige konkurs, om en påstået forringelse af kvaliteten eller om den mystiske, franske opkøber, så er det, fordi intet af det passer. For en sikkerheds skyld har jeg kontaktet den altid pålidelige og kompetente Københavns Farvehandel, der da også afviser hele historien som pure opspind.
   Man kan naturligvis ikke lade være med at være imponeret over opfindsomheden og systematikken i, at ikke alene én ansat, men en hel butik, misinformerer og fører kunderne bag lyset, og jeg tænker, at årsagen vel er så simpel som, at butikken har fået et tilbud om bedre avancer på varer fra MaimeriBlu end på Winsor & Newton. Strategien er sikkert udbredt - ikke mindst i provinsen, hvor man er plaget af butiksdød, og hvor man åbenbart er nødt til at ty til den slags midler. Som et værn mod nettet. Det er selvfølgelig trist. Problemet er bare, at det er en uhyre kortsigtet strategi, som kommer til at virke direkte omvendt. Nu ved det dumme net nemlig også, at man skal vare sig for at handle i provinsen (i det mindste visse steder), og så er det pludselig mere end én butiks ry og lovligt farverige historier, man leger med. Det er hele billedet og brandet, provins-ærligheden, det kompetente og pålidelige, der står på spil, hvis den slags "storytelling" griber om sig. Ærlighed, kompetence og pålidelighed - sjovt nok de egenskaber, der siden 1840 stort set altid har kendetegnet Winsor & Newtons farver. Som trofast leverandør til talrige kunstnere gennem tiden ved man nemlig her, at man aldrig skal gå på kompromis med kunsten, og at selv de bedste historier - ligesom penslerne - altid skal holde vand.

De syv magiske farver

Udsnit af Lyset i Olde. Store lysvirkninger kan skabes med meget få farver.

Farvernes verden er mystisk og spændende. Og der er nok at holde styr på. Hvilke farver skal man vælge? Hvilke farver er kolde? Hvilke er transparente og hvilke er laserende? Og hvad vil det sige, at en farve er enten kold eller varm? Og når man kender svarene, hvad stiller man så op med den viden? Og hvad med alle de eksotiske navne på farverne, der gør, at man får lyst til at købe hele molevitten? En farve som eksempelvis venetiansk rød er gennem årene blevet kaldt for henholdsvis italiensk rød, engelsk rød, marsrød og oxidrød, og med så mange indbydende navne kan det være svært at beherske sig, selv om jeg i praksis nu aldrig har savnet nogle af kandidaterne på paletten. Navne-fristelserne og forvirringen går igen i forbindelse med mange andre farver, hvor de indbyrdes forskelle i virkeligheden er forsvindende små eller ikke-eksisterende, og sandheden er da også, at man kun har brug få for ganske få farver og oftest ikke nogle af dem med de mest velklingende navne. Men hvilke farver skal man så vælge? Under pinsekurset på Ærø går vi pragmatisk til værks og koncentrerer os om nogle få farver, der til gengæld kan det hele. Stort set alle de billeder, jeg har malet, er udført med brug af højst syv farver. Vi ser også på, hvorfor man i teorien kan nøjes med tre men i praksis har brug for flere. Lyder det mystisk og spændende? Forhåbentlig. For det er det.

Skab mirakler for ingen penge

Parti af Den gamle Kalkovn - en hemmelig pensel har været på spil.

Der er intet, der slår fornemmelsen af at male med en spritny, fuldfed Kolinsky mårhårpensel til flere hundrede kroner, der kan have det meste af Det Sydfynske Øhav i sig uden at tabe en dråbe. Så er det sagt. Du kan gøre alt med sådan en pensel. Lægge de bredeste laveringer, ridse de tyndeste tråde. Alene derfor vil de fleste akvarelmalere på et eller andet tidspunkt investere i en eller flere mårhårpensler - alene for at opleve denne følelse af perfektion. Alligevel er det værd at påpege, at der strengt taget er tale om unødvendig luksus, og det må i hvert fald ikke afholde nogen fra at kaste sig ud i akvarelmediet, for man kan sagtens opnå de samme resultater for langt færre penge. Og trods alle mårhårpenslens dyder er der faktisk ét enkelt punkt, hvor den bliver overgået af en langt billigere fætter. Hvad det er for et hemmeligt våben, jeg har i mit arsenal af pensler, der kan matche, ja overgå mårhårpenslen, vil du se, når du kommer til Ærø. Jeg kan røbe så meget, at denne pensel modsat mårhårpenslen nærmest er vandskyende, er syngende syntetisk, men at den netop derfor - hvor modsigelsesfyldt det end lyder - kan udføre de rene mirakler.

Der er vandet til forskel

Prisen for pinsekurset i akvarel på Ærø er naturligvis er en anden for folk, der i forvejen bor på øen. Helle Beckmann oplyser, at ærøboer kun skal betale 1.200 kr. for todageskurset. Også i den sammenhæng gør vandet altså en forskel. Prisen inkluderer frokost og et stk. inspirationsbog (Ærø i tanke og streg eller Ærø i tanke og streg II) efter eget valg. Man kan se mere om priser og kursus her på bloggen eller på visitmydenmark.dk.

Motivet, der ikke findes

Billedet "Spejlveje" var en særlig gave fra Ærø kommune til H.K.H Prins Joachim og Prinsesse Marie (gengives her i reduceret opløsning)

Dette motiv findes ikke i virkeligheden. Det ved ingen. Før nu.
   Sagen er, at virkeligheden ikke altid arter sig, sådan som man gerne vil have det, og det er her begrebet "kunstnerisk frihed" kommer ind i billedet. Bogstavelig talt. Men hvor meget kan og skal man lave om, når man arbejder ud fra et forlæg? Hvordan finder man ud af, hvad og hvor meget der skal med? Det ser vi alt sammen på under pinsekurset på Ærø.
   Det genskabte Vitsø Nor var en oplagt gave til H.K.H Prins Joachim og Prinsesse Marie. Prinsen er protektor for Søbygaard, der ligger i umiddelbar tilknytning til noret, og da Joachim og Marie i 2010 gæstede Ærø, var anstrengelserne på at genskabe det meget smukke og fuglerige område netop tilendebragt.
   Selv om der naturligvis var protester mod planerne for noret, er det genskabte, vandfyldte nor allerede blevet endnu et seværdigt element i Ærøs storslåede natur. Et paradis for fugle og naturelskere, og et betagende syn for alle, der rejser mod Søby, når solen på sene eftermiddage og i de tidlige aftentimer splintres i vandspejlet i tusindvis af hvide, glitrende glimt.
   Møllen står midt i det hele som et monument over ikke bare store menneskelige anstrengelser på at inddæmme noret men også over lidt af et mirakel. Som noget af det eneste i området blev møllen nemlig stående, da den store stormflod i 1872 skyllede ind over dæmningen og forårsagede voldsomme ødelæggelser – ikke bare på Ærø men i store dele af det sydlige Danmark. Vandet i noret er ikke bare med til at skabe gode livsbetingelser for en række fugle og sjældne planter. Det har også gjort det nemmere at forestille sig, hvordan her engang så ud. Dengang handelspladsen Visby, øens første tilløb til en egentlig by, lå inderst i noret og skuttede sig. Dengang, man kunne sejle dybt ind i noret. Helt ind til foden af de vældige borg- og voldanlæg. Helt ind til Søby Volde og den hertugelige avlsgård Søbygaard.
   Som sagt vil man lede forgæves efter lige netop dette motiv, hvis man gæster Vitsø nor. Møllen findes, sivene er der, vandet er der også - men selve motivet, som det ser ud her, vil man spejde forgæves efter, selv om mange sikkert vil sværge på, at de har set det med deres egne øjne - og i hvert fald har ingen stedkendte ærøboer - og dem er der mange af - påtalt, at noget ikke stemmer. Men der er noget meget afgørende, der ikke stemmer.
   Når man står med skitseblokken, kan det være fristende enten at medtage hver en lille detalje eller omvendt at frasortere en mængde elementer med det samme. Der kan være ulemper ved begge metoder. Men ud fra hvilke overvejelser foretager man så sine valg? Hvordan afgør man, om et motiv er godt? Og hvad gør man, hvis man er blevet indfanget af noget, som man gerne vil formidle, men som mister sin kraft, når det kommer ned på papiret. Alle disse ting ser vi på, for det kan godt være, at motiver er flygtige og nogle gange slet ikke findes i virkeligheden, men det gør heldigvis løsningerne og de gode forklaringer.


   
   
   

Sæt kryds i Ærøkalenderen

Der er mange gode grunde til at besøge Ærø i pinsen i år. I Marstal er der stabelafløbning på den nyrestaurerede Marstalskonnert Bonavista, ligesom der er opvisning af stolte gamle træskibe omkring Ærø. Hvis vejret ellers arter sig, venter der derfor en oplevelse af de helt store. Samtidig planlægger en række af de lokale kunstnere og kunsthåndværkere at slå dørene op i pinsen, så vi forsøger at lægge programmet til akvarel-pinsekurset, så alle får maksimalt udbytte af turen.
   Og så overlader jeg for en stund ordet til Helle Beckmann, der er arrangør på turen til Ærø. Man kan se mere på hjemmesiden visitmydenmark.dk:

  Kom til Ærø i Pinsen fra den 25. til 27. eller 28. maj 2012. Tag med rundt og besøg øens kunstnere, mal selv akvarel under kyndig vejledning og oplev de klassiske træskibe for fulde sejl.

I pinsen vil Michael Larsen vise os ”sit” Ærø og dele sin viden om akvarelmaleri med os på et 2 dages kursus midt i al skønheden.

Bo på Pension eller Bed and Breakfast i et af Ærøskøbings smukke gamle herskabshuse lige ud til brolagte gader og charmerende butikker. Gå med rundt i Ærøskøbings gader og nyd en hel by af historiske huse med interessante og pudsige detaljer og charmerende butikker. Ærøskøbing har fået Europa Nostra prisen for bevaring af europæisk kulturarv.

Ærø har inspireret mange kunstnere og ildsjæle gennem tiden, og den 26. og 27. maj holder øens kunstnere ”Åbne døre”, hvor de inviterer os indenfor og viser og fortæller os om deres kunst.

I kan også vælge at spille golf på en af Danmarks smukkest beliggende seaside golfbaner, nyde en skøn wellness-behandling på kanten af Østersøen, eller bare nyde øens unikke natur og atmosfære - og måske et skummende glas af den lokale øl fra Rise bryggeri.

Jeg tager imod jer, når I ankommer til Ærø efter den smukke sejltur

Fredag den 25.maj og sørger for, at I bliver godt indkvarteret og får en lækker middag i Ærøskøbing. Aftentur i Ærøskøbings stemningsfulde gader.

Lørdag den 26. maj: 4 timers malekursus med Michael Larsen og besøg i Marstal, hvor der er stævne for de klassiske gamle træskibe og stabelafløbning for Marstalskonnerten Bonavista efter Nationalmuseets restaurering.

Søndag den 27. maj: 4 timers malekursus med Michael Larsen og ”Åbne døre” hos øens kunstnere.

Mandag den 28. maj kan I se mere af øen, spille golf, nyde en wellness-behandling, male på egen hånd, eller hvad I ellers har lyst til inden færgen tager os tilbage til fastlandet.

Priser fra 2700 kr. pr. person i delt dobbeltværelse for 2 nætter og morgenmad i lækkert B&B incl. 2 x 4 timers malekursus, frokost, guide og transport på Ærø. Enkeltværelse og ekstra nat mod mindre tillæg. Kontakt mig om hvordan netop din tur skal se ud. Transport fra Sjælland og Fyn kan evt. arrangeres.

Venlig hilsen Helle Beckmann

Hellebeckmann@gmail.com

Mobil: 31 20 49 34

www.visitmydenmark.dk  

Få flere råd om akvarel

Du kan finde flere gode råd om akvarel i mine to bøger Ærø i tanke og streg og Ærø i tanke og streg II. Bøgerne, der fortæller indgående om Ærø, indeholder en masse nyttig viden om alt lige fra farver og udstyr til komposition, kontrastvirkninger, vådt-i-vådt laveringer, tørpenselteknik og meget mere. Bøgerne er desuden rigt illustreret med akvareller fra øen. Deltagere i pinsekurset får en af bøgerne med gratis - den anden kan købes, når man er på øen. Og ellers kan de naturligvis bestilles i netboghandlerne og de almindelige boglader eller på www.millelarvik.dk., ligesom de kan lånes lånes på biblioteket.