Når ænderne mødes

Børns enorme produktivitet er på mere end én måde en kilde til evig inspiration. Her er det min egen datter, Maika på ni år, der er gæstemaler.

Min egen datter, Maika på ni år, er gæstemaler i denne omgang. Jeg kunne bare ikke stå for disse livgivende udfoldelser, selv om de ret beset er malet frit efter Johannes Larsens forlæg, hvor fuglene vist var ret døde i det. Jeg har, som de fleste med børn, skufferne fulde af tegninger og hele små kunstværker, som man bare ikke nænner at smide ud, selv om det efterhånden bliver en kunst i sig selv at finde plads til dem alle sammen. Også på den måde er børns grænseløse produktivitet en kilde til evig inspiration.

Nyt akvarelkursus på Ærø

Koncentrationen og maleglæden lyste ud af deltagerne under pinsens akvarelkursus. Nu kommer der måske endnu et kursus allerede denne sommer.

Vi var heldige med vejret i pinsen. Men Ærø er smuk og akvarelbar på nærmest alle årstider. Så der arbejdes lige nu ihærdigt på at gentage det vellykkede pinse-arrangement allerede her i sensommeren/det tidlige efterår. Lige nu sidder Helle Beckmann og prøver at finde et par velegnede dage, så hvis du brænder efter at få fyldt hovedet med ny inspiration, viden og maleglæde, så kontakt Helle Beckmann på visitmydenmark.dk og hør nærmere om mulige datoer. Programmet ligger ikke fast endnu (Helle har nemlig luftet nogle spændende planer), så denne opdatering er udelukkende for at advisere i god tid.

Solgt til søens folk

Originalen af Skjoldnæs Fyr, "Vejen til fyret", kommer måske i fremtiden til at hænge på den nye  Lyø-Avernakø  færge, Faaborg III. 

Original-akvarellen af Skjoldnæs Fyr, "Vejen til fyret", der pryder forsiden af Ærø i tanke og streg II, er blevet solgt. Søby Værft på Ærø, der har stået for udrustningen af den nye Lyø-Avernakø færge, Faaborg III, valgte i maj måned at erhverve sig originalen som en særlig gave til Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Jørgensen, i anledning af navngivningen af  færgen. Der går rygter om, at akvarellens fremtid muligvis bliver på selve færgen, hvor det har været på tale at "udstille" den, og selv om kunstneren ingen indflydelse har i den sammenhæng, vil jeg alligevel tillade mig at lufte en ordentlig portion glæde ved den idé. Under et besøg på Lyø for nylig blev jeg meget opmærksom på den dominerende plads, Skjoldnæs Fyr indtager i øhavet, ikke mindst i forhold til sejlere, der kommer fra Faaborg eller en af de to skønne øer. At noget, der er malet i vand, så også helt naturligt hører hjemme på havet, er en anden ting. Mange har efter navngivningen - og i andre sammenhænge i øvrigt - forespurgt på muligheden af at sikre sig en original akvarel. Til det er der bare at sige, at det kan man sagtens. Jeg har nu lært at skille mig af med dem, omend det gør lidt ondt hver gang, og det stadig føles mærkeligt ikke at have dem lige i nærheden. Også af den grund må "Vejen til fyret" meget gerne komme til at hænge Faaborg III.

Grå - men ikke kedelig

Her er Payne's Grey malet med to forskellige fabrikanters udgave af  farven. Her som i virkeligheden er der forskel. Der er mere blåt i den nederste, som er St. Petersburg. Den øverste er Winsor & Newton. Men hvis man kan leve med forskellen, kan der være mange penge at spare. 

Forskellen er ens, som man siger. Der findes et hav af forskellige fabrikanter, når det gælder akvarelfarver, men hvad skal man vælge? Og hvilke ting skal man overveje, når man beslutter sig? Winsor & Newton, MaimeriBlu, M. Graham, Daniel Smith, St. Petersburg, Schmincke er bare nogle af de anerkendte mærker, der findes. Men er det helt uproblematisk at gå efter den billigste af de anerkendte og afprøvede producenter? Hen over sommeren ser vi nærmere på alle de ting, man bør overveje, når man skal vælge farver. Kvalitet koster. Og der kan være mange penge at spare, hvis man går efter et glimrende mærke som St. Petersburg. Faktisk kan man få den dobbelte mængde farve til en tredjedel af prisen sammenlignet med f.eks. Winsor & Newton. Men er det hele historien? Er det virkelig så enkelt? Eller er der andre parametre, man bør skele til, som måske i sidste ende gør de store forskelle mere eller mindre ens? Senere kommer vi også ind på, hvordan man kan bibevare gløden i de farver, man nu engang vælger. For nok skal grå være grå - men det behøver ikke være kedeligt.

Bly i skyerne

Her er der intet gjort for at skjule blyantstregen. Snarere tværtimod. Skitsen fra Gilleleje Havn  viser, synes jeg, meget godt den charme, blyantstregen kan tilføre en akvarel.

Der findes populært sagt to slags skoler, når det gælder blyantstreger i akvarel: den, der mener, at de for enhver pris ikke må være synlige, og den, der mener, at de faktisk kan klæde en akvarel. Jeg tilhører den sidste. Der kan naturligvis være tidspunkter, hvor blyantstregen vil virke påfaldende og generende for øjet, og så skal den naturligvis væk. I langt de fleste tilfælde vil blyantstregen forsvinde af sig selv, når farverne bliver lagt på. Og så findes der altså også de motiver, hvor man faktisk synes, det klæder akvarellen, at man kan se stregen. Her skal man endelig lade den være. Den kan tilføre liv og tekstur til en akvarel, der ellers ville blive for gold, og det triste, forknytte og kedelige, lader vi den første skole om.

Nye Ærø-motiver kommer til kort

Strømmen af de populære Ærø-postkort fortsætter. Nu er der igen kommet nye motiver til.

Motiverne fra de to Ærøbøger, Ærø i tanke og streg og Ærø i tanke og streg II, findes også som særlige kunstpostkort og som små takkekort. Og nu er der kommet endnu flere motiver til. Kortene forhandles over alt på øen, og på nettet kan de bestilles hos www.millelarvik.dk

Langt de fleste motiver fra de to Ærøbøger forhandles som eksklusive kunstpostkort. Et lille udvalg er også brugt til en særlig fødselsdagskalender i A3-format, der forhandles på Ærø.

Et vellykket førsteforsøg

Mai, der var yngste deltager på pinsens akvarelkursus, fik skabt denne dejlige akvarel af Dejrø.

Akvarel handler tit om at formidle et indtryk. Hvordan var det den dag i pinsen med solen og sejlbådene på vandet? Mai, der var yngste deltager på akvarelkurset, fangede fint essensen i akvarellen af Dejrø. På grund af en ikke helt optimal indscanning har jeg måttet justere lidt i farver og skarphed, og samtidig har jeg beskåret akvarellen lidt. Så her må man komme efter mig. Men jeg synes stadig, at den fine fortolkning af havet og bådene og den lette sommerstemning er bevaret, og den er alene Mais fortjeneste. Akvarellen er også et fint eksempel på, at man aldrig er forpligtet på motivet men kun på fortolkningen af det. Dejrø var den dag ikke det nemmeste motiv at gå til. Tjørnebuskene derovre var synlige på den forræderiske facon, hvor det menneskelige øje nok kan fange de fleste detaljer, men hvor en slavisk gengivelse af det vil gøre det vanskeligt for beskueren at gå til. Mai løste det ved at male vådt-i-vådt af flere omgange og dernæst løfte lidt farve af nogle af buskene. På samme måde fik hun sejlskibene frem ved at løfte hvide partier ud af horisontens blålilla bræmme ved først at forme skibene med rent vand på den tørre horisont og dernæst suge den overskydende farve op. Til sidst tilføjede hun en skygge på undersiden af skyerne, der fik fremhævet sejlene endnu mere. Når man tager i betragtning, at dette var et af hendes første forsøg med akvarelfarverne, er forsøget mere end godkendt.