Det er samtidig det perfekte startskud for akvarelholdet, der skal til Ærø i pinsen. Og efter stabelafløbningen, der nok skulle kunne inspirere en kunstnerisk sjæl, sættes kursen mod Ærøskøbing og en mindst lige så herlig oplevelse. Vi skal nemlig som nogle af de første bese den nye - og færdige - Nevre-sti, der i fremtiden vil forbinde Ærøskøbing og Marstal på en fuldstændig vidunderlig måde. Det var det hemmelige sted, jeg omtalte sidst, og som jeg i weekenden har beskrevet i begejstrede vendinger i Fyns Amts Avis. Med ét har man - med held, dygtighed og gavmilde lodsejere - fået en overrumplende ny måde at opleve Ærø på. En frydefuldt anlagt kombineret cykel- og gangsti, dejligt snoet langs vandet, har nu skabt grundlag for at se øen i et helt nyt perspektiv og opdage helt nye landskaber og motiver, selv for motivmætte ærøboer. Og så fås det bare ikke skønnere end lige nu, hvor sejlene slår i vinden, hvor raps og syrener oser sig gule og blå, kastanjer står som tusindarmede kandelabre, og alle farver i det hele taget er på deres bedste, bristefærdige punkt. Dagen efter bliver det bestemt ikke dårligere, når vi fjerner os fra landskabsmotiverne (går de få meter) og tager ind i Ærøskøbing og koncentrerer os om bymotiverne. Ærøskøbing er selvsagt et sandt overflødighedshorn af gode motiver. Her underviser selv byen i, hvad vi skal lære undervejs: det vigtige i kunsten at begrænse sig. I en by som Ærøskøbing ville man snildt kunne tilbringe et helt liv som kunstner uden overhovedet at nærme sig bygrænsen. Der er husene, gavlene, skiltene, baggårdene, haverne, havnen, havet - man kunne blive ved og ved og ved. Og det bedste af det hele er: det er ikke en kulisse, man maler. Det er en levende by, hvor der bor og arbejder mennesker hver dag året rundt, og hvor den ene generation efter den anden nænsomt har passet og plejet denne lille danske juvel. Og til slut ser en nok så vigtig spiller ud til også at ville yde sit bidrag til en vellykket maleweekend: vejret. Som prognoserne ser ud lige nu, er det simpelt hen det perfekte malevejr. Og hvad kan man så ønske sig mere? Intet er så godt for et akvarelkursus, som når selv vejret "tegner" strålende.
tirsdag den 22. maj 2012
Skonnerter og himmelske stier

fredag den 18. maj 2012
Om at male i det fri
Det er herligt at male i det fri. Og det er det, vi skal i pinsen på Ærø. Vi skal nok regne med små insekter og edderkopper, der afsætter flueben på papiret. Sådan er det at male i det fri. Og det er en del af charmen ved det. I morgen afslører jeg i Fyns Amts Avis (her har jeg en fast søndagsklumme sommeren over) hvor vi skal være den ene af dagene, for det er et sted, der nok er værd at skrive hjem om. Først skal vi lørdag formiddag alle se den store stabelafløbning i Marstal (mere om den, og det hemmelige sted naturligvis, i næste uge), og så bruger vi eftermiddagen på at male. Vi har bestræbt os på at blive et hold, der hverken er for lille eller for stort - ligesom øen. På den måde kan jeg helt sikkert nå rundt til hvert enkelt, så ingen skal forlade øen med ubesvarede spørgsmål. I hvert fald ikke hvad angår akvarelmaling. Men Helle Beckmann beder mig oplyse, at vi ikke er mere strikse med antallet, end at der altid kan klemmes en enkelt eller to mere med (det betyder bare, at jeg skal løbe hurtigere). Man kan henvende sig til Helle eller direkte til mig, hvis inspirationen pludselig er kommet over en.
Det er et temperamentsspørgsmål, hvordan man bedst arbejder i det fri. Jeg foretrækker at male hurtigt og lave mange udkast, som jeg så kan arbejde videre på i mere forudsigelige omgivelser inden døre. Men man kan sagtens male et færdigt og detaljeret billede under åben himmel. Vi ser på begge muligheder og gennemgår fordele og ulemper.
Når man maler udendørs må det helst ikke blæse for meget. Det må ikke være for varmt og slet ikke for koldt. Der er mange ting, der skal gå op. Men lige nu ser det godt ud. For sådan her lyder den sidste prognose for pinsen fra DMI:
"Der har været meget stor usikkerhed omkring vejret sidst i maj. Tidligere så det ud til, at det ville blive ustadigt. De seneste prognoser antyder dog, at vi godt kan gå hen og få en ganske pæn afslutning på maj med tørvejr og solskin. Det er dog ikke et entydigt signal, så det er endnu for tidligt at satse på en fuldstændig tør pinse, men muligheden er der."
Så mens vi kan være helt sikre på at få besøg af nysgerrigt småkravl, der vil besigtige de kunstneriske udfoldelser på nært hold, ser det faktisk også ud til, at vi kan "regne" med sol og ingen overdrevne temperaturer, og så er det herligt at male i det fri.
onsdag den 16. maj 2012
Et snapshot fra Ærø
![]() |
| Så dejlig tager Ærø sig ud lige nu. Der er noget at glæde sig til. |
fredag den 11. maj 2012
Farvernes forunderlige verden
![]() |
| Det kan være en god øvelse at pålægge sig selv den begrænsning kun at arbejde med én eller meget få farver. |
tirsdag den 8. maj 2012
Ærø er klar til pinsen
fredag den 4. maj 2012
Akvarellens skyggeside
![]() |
| Udsnit af huset i Nørregade i Ærøskøbing, hvor man kan fornemme, hvilket liv, der udspiller sig i skygger. Originalakvarellen hænger faktisk nu på en væg inde i huset - forhåbentlig ikke i skygge. |
tirsdag den 1. maj 2012
Foto og akvarel
![]() |
| Dette motiv ville være svært at omsætte til akvarel. Men hvorfor også gøre det? |
Man kan se mere fotokunst på pervalentin.com
Abonner på:
Opslag (Atom)