Akvarel - et nummer for meget

Helle Beckmann modtager allerede mange henvendelser om akvarelkurset i september. Og det tyder jo på, at folk ringer til det rigtige nummer. Alligevel beder Helle mig lige understrege, at der kun er ét rigtigt telefonnummer, selv om der optræder to i det udsendte materiale. Hvis man vil være sikker på at få fat på Helle Beckmann, skal man altså ringe til: 31 20 49 34.
   Priser og program fremgår af tidligere blogindlæg her på siden, men måske skal man også understrege, at prisen for ærøboer jo er særlig fordelagtig. Det er faktisk noget, der minder om halv pris, da herboende jo ikke har brug for anden overnatning end den normale. For min egen part vil jeg gerne lægge hovedet på "bloggen" og love et rigtig spændende kursus. Vi finpudser detaljer helt frem til kursus-start, så folk kan tage herfra bogstavelig talt med ro i sindet. Og i hvert fald til en verden, der pludselig er fuld af helt nye farver. Læs mere om kurset i de tidligere blogindlæg.

Akvarel - Kursusprogram og priser

Nyt akvarelkursus i september

Akvarel - det gør man i ferien

Sommeren er kommet. Landsvalerne dykker lavt over markerne og svirrer omking gården  i store flokke.  Lige uden for vinduet forsøger de uerfarne unger at komme ind ad mit vindue, der står på klem. Der er bogstavelig talt fugle på taget. De er åbenbart ikke tilfredse med staldene mere.

Så er Akvarellen sommerferieklar. Der er foretaget et par ændringer her på siden på det sidste. Men først skal jeg lige gøre opmærksom på et par ting, som folk har spurgt om. Hvordan kommenterer man? Hvordan kan man sende mig elektronisk post?
   Man kan altid kommentere de enkelte indlæg ved - lidt bagvendt - at trykke på "ingen kommentarer-feltet" under hvert indlæg. Så får man adgang til en tekstboks, hvor man kan kommentere, stille spørgsmål eller dele nyttige erfaringer. Man kan også kontakte mig direkte ved at klikke på profilen. Vupti, så skulle mail-feltet gerne komme frem, så man kan sende mails. Da der efterhånden ligger en del indlæg på siden, er der også tilføjet et søgefelt, hvor man kan søge efter gamle indlæg eller på stikord - så vidt jeg kan se, fungerer det ganske udmærket.

For mange, der maler akvarel, betyder ferier og fridage muligheder for at male. Jeg har også pakket feriekufferten med malergrej og fotoudstyr. Forhåbentlig bliver der noget at vise frem senere. Indtil da får I her en akvarel af gården på Ærø, hvor jeg maler alt andet end korn. Rigtig god sommer.

På gensyn i august

Michael Larsen

En klumme om kunst

Her i sommer har jeg en gang om ugen skrevet klummer for Fyns Amts Avis. 24 . juni handlede klummen om impressionismen. Den kan du nu læse her på siden.

Jeg har fået en masse fine reaktioner på sommerens (hvis det er det rette ord!?) klummer i Fyns Amts Avis fra folk, der har fulgt skriverierne tæt (og tak for dem), men også en del fra folk, der desværre ikke lige har adgang til avisen, men som alligevel har været nysgerrige på, hvad der dog står i "Ærøtanker med udsyn" (og tak for det). Da en af de sidst bragte klummer netop omhandlede kunst og akvarel, forekom det derfor nærliggende også at lægge den ud her på bloggen. Med den vil jeg også gerne henlede opmærksomheden på den kommende søndags-klumme, for den er nemlig skrevet på det bedste, en kunstner kan arbejde på: rå inspiration. Man fristes til at sige (og det vil man forstå, når man har læst den): ren ånd.
   God fornøjelse.

Virkeligheden – i virkeligheden

Af Michael Larsen, journalist, forfatter og billedkunstner

Få kunstretninger kan som impressionismen forvirre begreberne og få selv kyndige folk til at slynge om sig med anakronismer. Senest kan man i anledning af Ny Carlsberg Glyptoteks nye udstilling af franske impressionister på det ellers glimrende Videnskab.dk. læse, at impressionisterne vendte sig mod forgængerne og bevægede sig væk fra den virkelighedsnære realisme. Intet kunne være mere forkert. Impressionisterne, som herhjemme senere gav inspiration til Bondemalerne og Sigurd Swane, der også malede på Ærø, jagtede netop virkeligheden – alle andre steder end i de atelierer, hvor man før havde forsøgt at forestille sig den, og de vendte sig ikke mod forgængernes kunst, fordi den var for realistisk, men fordi den ikke var.

I pinsen – man fristes til at sige: i sommer – underviste jeg et hold akvarelkursister i og omkring Ærøskøbing. Her gjorde vi præcis, hvad impressionisterne gjorde: bevægede os ud i virkeligheden. Ikke for at gengive omgivelserne i farver de ikke har, eller for at kreere kunst, hvor beskueren selv skal fylde huller ud og digte med, som synes at være de kendetegn, de fleste forbinder med impressionismen. Vi gjorde det for at se. Der sker noget næsten guddommeligt, når man for første gang ”ser” i en kunstnerisk proces. Faktisk er det, som om en helt ny verden åbenbarer sig, selv om det bare er den samme i dens virkelige form. Mange husker måske Tor Nørretranders bog Mærk verden om nye hjerne-landvindinger og har måske også selv erfaret, at hjernen vitterligt konstruerer alting for os, så vi langt hen ad vejen faktisk lever i en virtuel virkelighed. Når man eksempelvis i et uopmærksomt øjeblik stikker noget i munden, som man har smagt før, vil man i et kort øjeblik få smagen af det, hjernen forventede og ikke smagen af det, man faktisk har stukket i munden. Først derefter kommer den virkelige smag. På samme måde ser vi verden omkring os til daglig. Vi ser den faktisk ikke. Kun forventningen om den. Det er præcis det modsatte, der sker, når man ”ser” i en kunstnerisk proces. Man ser for første gang tingene, som de virkelig ser ud, og ikke som man troede, de så ud.

Skygger er aldrig sorte, selv om det – også i dag – synes at være konventionen. Ting er ikke alene kendetegnet ved deres lokalfarve men ved lyset og det reflekterede lys fra omgivelserne, og øjet fokuserer ikke på alting på én gang, så man kan se hver en ribbe i hvert et blad. Det var det, Renoir, Gauguin, Van Gogh og Monet så. Og opdagelserne var epokegørende. Som Gyldendals Encyklopædi skriver, er impressionismen ”det naturefterlignende maleris historiske kulmination”, og impressionismen inddrog såmænd ikke beskueren som andet end vidne til de raffinerede lysvirkninger og den ekvilibristiske illusionskunst.

At impressionismen og fotografiapparatet fremkom samtidigt og gensidigt inspirerede hinanden er evident. Alle generationer kender The Kodak Moment. Øjeblikket. Ikke bunken af kedsommelige feriebilleder. Men det sjældne snapshot hvor vi genkender mere, end det vi ser. Det var ikke for at male idyller, at man malede refleksioner i vand, fabriksrøg i morgenlys og gadetableauer i Paris. Man forsøgte at beskrive situationer, hvor illusionen om virkelighed var størst. Lyset. The Kodak Moment. Ikke verdenen som forventning eller håb, men som den var. Med den filosofi, der nok kunne bruges i mange sammenhænge, kunne man håbe eller forvente, at netop impressionisterne snart blev beskrevet korrekt. Eller som maleren sagde: jeg ved ikke, hvad det ligner.

Når ænderne mødes

Børns enorme produktivitet er på mere end én måde en kilde til evig inspiration. Her er det min egen datter, Maika på ni år, der er gæstemaler.

Min egen datter, Maika på ni år, er gæstemaler i denne omgang. Jeg kunne bare ikke stå for disse livgivende udfoldelser, selv om de ret beset er malet frit efter Johannes Larsens forlæg, hvor fuglene vist var ret døde i det. Jeg har, som de fleste med børn, skufferne fulde af tegninger og hele små kunstværker, som man bare ikke nænner at smide ud, selv om det efterhånden bliver en kunst i sig selv at finde plads til dem alle sammen. Også på den måde er børns grænseløse produktivitet en kilde til evig inspiration.

Nyt akvarelkursus på Ærø

Koncentrationen og maleglæden lyste ud af deltagerne under pinsens akvarelkursus. Nu kommer der måske endnu et kursus allerede denne sommer.

Vi var heldige med vejret i pinsen. Men Ærø er smuk og akvarelbar på nærmest alle årstider. Så der arbejdes lige nu ihærdigt på at gentage det vellykkede pinse-arrangement allerede her i sensommeren/det tidlige efterår. Lige nu sidder Helle Beckmann og prøver at finde et par velegnede dage, så hvis du brænder efter at få fyldt hovedet med ny inspiration, viden og maleglæde, så kontakt Helle Beckmann på visitmydenmark.dk og hør nærmere om mulige datoer. Programmet ligger ikke fast endnu (Helle har nemlig luftet nogle spændende planer), så denne opdatering er udelukkende for at advisere i god tid.