Akvarelsol på Danmarks smukkeste strand

De berømte strandhuse på Vester Strand i Ærøskøbing var naturligvis et yndet motiv.

Akvarelholdet viste sig på andendagen som rigtige vandhunde, da alle - stort set - måtte en tur i de svalende bølger efter en lang, pragtfuld dag i solen. Pinsekurset på Ærø blev afviklet under noget nær perfekte forhold. Vejret var vi ualmindeligt heldige med. Og hvad kunne også være mere vidunderligt end at slutte på Danmarks måske skønneste strand - Vester Strand. Der er ikke mange steder i det hele taget, der kan hamle op med denne strandperle, der simpelt hen har det hele. Børnevenlig strand (og derfor også opvarmet vand i maj) med det fineste sand, farveeksplosionen i form af badehusene, udsigt til Revkrogen, udsigt til Borgnæs Nakke, til Urehoved, til sejskibene mellem øerne i Det Sydfynske Øhav og sejlskibene mellem Bjerget og havnen i Ærøskøbing.

Unge, gamle, børn og hunde - alle tumlede i vandet i pinsen.

Det er, som om de bedste dage aldrig ender på Vester Strand, der med sydsolens gnistrende knitren i vandet får en til at føle sig hensat til Middelhavet eller en fjern tropeø. Hen mod aften, da der kom lidt mere brusende vand i kopperne, havde man egentlig bare lyst til at blive siddende og nyde aftensolen og synet af sejlerne, der lå for svaj i bugten. Selv om det faktisk er det aller bedste tidspunkt at male på. For det er jo på det tidspunkt, at "magelyset" tændes over hele Ærø.

På dag 2 kastede vi os over badehuse, Bjerget og Revkrogen. Det fine ved Ærø er set fra en akvarelmalers perspektiv, at man helt ubesværet altid kan finde den klassiske tredeling med forgrund, mellemgrund og baggrund, da øen har så mange odder og vige. Det giver et billede dybde og dynamik, at der sker noget i hele billedfladen. Der var heureka-momenter, da anvendeligheden af flade pensler pludselig stod klar for en enkelt deltager, da laveringsteknikken blev klar for en anden, og ikke mindst undertegnede blev mindet om, at akvarelmaling også kan være med, når det gælder gadgets. En af deltagerne fremviste en smart pensel med indbygget vandbeholder, som jeg ganske vist kendte men aldrig havde prøvet, og en lille farvecirkel, som er meget anvendelig, hvis man er ny i akvarel og lige skal have repeteret, hvordan farverne ligger over for hinanden på farvehjulet. En anden havde påklistret indersiden af akvarelæsken med en liste over de farver, der er på paletten, hvilket faktisk er en rigtig god idé, da det ofte kan være svært at se, om man lige har fat i Payne's Grey, Windsor Green, French Ultramarine eller en anden mørk farveblok. Alt i alt blev kurset en nyttig påmindelse om vigtigheden i ikke bare at male men også at mødes omkring akvarellen, udveksle erfaringer og komme hjem med nye indtryk og nye idéer. Også om andet end lige akvarel.

Vandhunde - det kan man vist roligt kalde deltagerne på akvarelkurset. Alle - næsten - måtte en tur i bølgen blå efter en lang og hed dag i solen på Vester Strand.

Har du lyst til selv at komme på akvarel-kursus?

Skulle man nu sidde derude efter at have læst om og set de dejlige billeder fra pinsens kursus og få lyst til at selv at komme på akvarelkursus, er det bare at kontakte Helle Beckmann, som er den perfekte arrangør og guide, der kerer sig om alle og efterhånden kender øen bedre end mange fastboende. Man kan naturligvis også altid kontakte mig direkte. Måske er man en mindre gruppe, der har lyst til at komme afsted sammen. Måske er man alene og ønsker intensiv undervisning over en dag eller to. Ring eller skriv, så finder vi ud af noget. Måske har man bare fået lyst til at besøge Ærø. Til det er der kun at sige: gør det endelig. Kan være, at vejret ikke er helt så fantastisk, som det var i pinsen, men selv i halvskidt vejr er der smukkere her end næsten alle andre steder. Og akvarelmæssigt set er øen en inspiration året rundt.

Farver og fuldfede feriedage

Akvarelkursets yngste deltager Mai demonstrerer her, at hun helt har fat i måden, hvorpå man kan afstemme proportionerne i et motiv ved hjælp af en simpel metode. På grund af varmen blev blev kursets førstedag henlagt til havnen i Ærøskøbing, hvor der var både skygge og  adgang til vand i både den ene og den anden forstand.

Vejret kunne faktisk ikke have været bedre. To solhede dage på en ø, der bare havde besluttet sig for at ville være så indbydende som mulig til ære for akvarelholdet og de mange andre, der havde valgt Ærø som de første sommerdages destination. Man kunne ellers have frygtet, at varmen, solen, sejlene og det liflige ærøske fadøl kunne virke så distraherende, at folk valgte at dase og døse frem for at dyppe penslerne. Men den frygt var ubegrundet. Nok måtte akvarelholdet med den helt rigtige attitude og farveholdning naturligvis en tur i bølgen blå som afslutning på andendagen, men forinden var der med frygtindgydende entusiasme og uforfærdet energi blevet tegnet og malet, så det var en lyst at se på. For en, der som undertegnede, naturligvis er vant til mestendels at arbejde alene, var det en fryd at overvære, hvor socialt et medie, akvarel kan være. Eller hvor gode kvinder med deres sans for multitasking er til at få undervisning til at virke som en leg og frikvarterer til at føles som fuldfede feriedage. I hvert fald flød konversationen lydefrit mellem opskrifter på hjemmebagt knækbrød og problematiske blandinger af transparente og halvdækkende farver, mellem Arches-papir, cinnoberrød og søsætningen af Bonavista i Marstal.

Et godt billede på blandingen af den koncentration og munterhed, der prægede  akvarelkursets førstedag.  Her forsøger nogle af deltagerne at holde tungen lige i munden og navigere mellem bordets mange fristelser. Og huske på, hvad der er Blå Cirkel-kaffe og bare blåt blandevand. 

   Alle lærte noget på dag 1. Både om det rent tekniske i eksempelvis at løfte farve af papiret, om at komponere og opbygge et billede, om at lægge laveringer, om hvordan man hele tiden kommer tilbage i nye farvelag, om at male vådt-i-vådt. Der var gode fif om afmaskningsvæske, om at trække streger tydeligt op, og en af deltagerne, Kirsten, bidrog under megen moro med et eksempel på, hvad der kan ske, når man trækker tingene for tydeligt op. Men skaden var nu ikke så stor, for manden, der uforvarende endte på blokken, så jo aldrig selv sine ... proportioner.
   Der blev udvekslet gode råd om akvarellens begrænsninger og ikke mindst muligheder, og om hvilket herligt medie, akvarel også kan være til at finde fordybelse og indre ro. Undertegnede lærte ikke mindst, hvor meget mod og spontan maleglæde i virkeligheden betyder. Det var mildt sagt imponerende at overvære, hvor uforfærdet deltagerne kastede sig ud i ellers halsbrækkende motiver som bådene i Ærøskøbing havn og det hvide kogehus med de svære skygger. Og selv om jeg havde slæbt en hel akvarelkuffert med og forberedt mig godt og grundigt og sågar "prøvemalet" stedet, må jeg sige, at det allervigtigste, bidrog deltagerne selv med: lysten. Efter kursets førstedag på havnen i Ærøskøbing, hvor mange forbipasserende nysgerrigt luftede lysten til selv at være med, var vi, tilsolede og mætte af indtryk og udtryk, klar til skønne Vester Strand og endnu flere nysgerrige og længselsfulde blikke.

Marinemalerens paradis

Nu er der efterhånden kun plads til ubåde i Marstal Havn. Tryk på billedet for at se panoramaet af træskibe i stort format.

Marstal er forvandlet til en marinemalers paradis her til aften. I mere end fem lag ligger skonnert på skonnert og knirker i de gamle skrog. Alt sammen til ære for den næsten hundrede år gamle skonnert Bonavista, der i morgen søsættes med pomp og pragt efter fire år i sminkerummet. Det falder egentlig lidt uden for Akvarellens emneområde, men det er sjældent man ser så mange træskibe forsamlet på ét sted. Så det var et billede værd.

Planlæg din planlægning

Der er utroligt mange ting i spil, når først farven flyder i akvarel.  Derfor er planlægning uhyre vigtig, når det gælder akvarelmaling. Motiv, linjer, farver, uforudsete farvelinjer, komposition, balance, fokuspunkt, valør. Tro mig: det er bedst at have gjort sig nogle overvejelser om disse ting - før man går i gang.

Selv om alt nu står i akvarelkursets tegn, skal bloggens læsere ikke helt snydes. Skitser hører til noget af det, jeg vil tale om på pinsens intensive kursus på Ærø. Der er ingen grund til at forulempe et stykke fint, dyrt akvarelpapir med en dårlig idé og mangelfuld planlægning. Og selv samme papir vil i øvrigt også omgående straffe en for det. Akvareller skal planlægges. Hvorfor det er så vigtigt, og hvad det er man skal tage højde for, gennemgår vi et skyggefuldt sted i pinsesolen på Ærø.

Skonnerter og himmelske stier

70 smukke sejlskibe ankommer fra nær og fjern til Marstal for at fejre søsætningen af  skonnerten Bonavista. Næsten alt det gamle træværk er blevet udskiftet på skonnerten. Begivenheden på lørdag er så stor, at den ventes at tiltrække 5000 tilskuere.

Når skonnerten Bonavista søsættes i Marstal i pinsen, ventes der ifølge Fyns Amts Avis ikke færre end 5000 nysgerrige. Stabelafløbningen lørdag formiddag bliver således en af årets helt store begivenheder på Ærø. Allerede fredag ankommer 70 træskibe, da Træskibs Sammenslutningen netop i anledning af stabelafløbningen har henlagt det årlige pinsestævne til Marstal. Med så mange mennesker og så mange skibe bliver det med andre ord faktisk nok svært - men smukt for de heldige - at se den nyrestaurerede Bonavista i masteskoven for bare tæer, eller hvordan det nu er. For en dag forvandles Marstal til en bugnende fuld og førende søfartsby - næsten som i de gode, gamle dage for hundrede år siden, hvor Bonavista blev bygget, og hvor 261 handelsflåder og 132 kuttere lå og flettede fendere i den stolte gamle havneby.
   Det er samtidig det perfekte startskud for akvarelholdet, der skal til Ærø i pinsen. Og efter stabelafløbningen, der nok skulle kunne inspirere en kunstnerisk sjæl, sættes kursen mod Ærøskøbing og en mindst lige så herlig oplevelse. Vi skal nemlig som nogle af de første bese den nye - og færdige - Nevre-sti, der i fremtiden vil forbinde Ærøskøbing og Marstal på en fuldstændig vidunderlig måde. Det var det hemmelige sted, jeg omtalte sidst, og som jeg i weekenden har beskrevet i begejstrede vendinger i Fyns Amts Avis. Med ét har man - med held, dygtighed og gavmilde lodsejere - fået en overrumplende ny måde at opleve Ærø på. En frydefuldt anlagt kombineret cykel- og gangsti, dejligt snoet langs vandet, har nu skabt grundlag for at se øen i et helt nyt perspektiv og opdage helt nye landskaber og motiver, selv for motivmætte ærøboer. Og så fås det bare ikke skønnere end lige nu, hvor sejlene slår i vinden, hvor raps og syrener oser sig gule og blå, kastanjer står som tusindarmede kandelabre, og alle farver i det hele taget er på deres bedste, bristefærdige punkt. Dagen efter bliver det bestemt ikke dårligere, når vi fjerner os fra landskabsmotiverne (går de få meter) og tager ind i Ærøskøbing og koncentrerer os om bymotiverne. Ærøskøbing er selvsagt et sandt overflødighedshorn af gode motiver. Her underviser selv byen i, hvad vi skal lære undervejs: det vigtige i kunsten at begrænse sig. I en by som Ærøskøbing ville man snildt kunne tilbringe et helt liv som kunstner uden overhovedet at nærme sig bygrænsen. Der er husene, gavlene, skiltene, baggårdene, haverne, havnen, havet - man kunne blive ved og ved og ved. Og det bedste af det hele er: det er ikke en kulisse, man maler. Det er en levende by, hvor der bor og arbejder mennesker hver dag året rundt, og hvor den ene generation efter den anden nænsomt har passet og plejet denne lille danske juvel. Og til slut ser en nok så vigtig spiller ud til også at ville yde sit bidrag til en vellykket maleweekend: vejret. Som prognoserne ser ud lige nu, er det simpelt hen det perfekte malevejr. Og hvad kan man så ønske sig mere? Intet er så godt for et akvarelkursus, som når selv vejret "tegner" strålende.

Om at male i det fri

Man kan snildt lave fuldt gennemarbejdede akvareller, når man arbejder i det fri. Men man kan også som her arbejde mere skitseagtigt, hvor man først og fremmest bestræber sig på fange det umiddelbare indtryk. Det er god træning i at arbejde hurtigt og spontant.

Det er herligt at male i det fri. Og det er det, vi skal i pinsen på Ærø. Vi skal nok regne med små insekter og edderkopper, der afsætter flueben på papiret. Sådan er det at male i det fri. Og det er en del af charmen ved det. I morgen afslører jeg i Fyns Amts Avis (her har jeg en fast søndagsklumme sommeren over) hvor vi skal være den ene af dagene, for det er et sted, der nok er værd at skrive hjem om. Først skal vi lørdag formiddag alle se den store stabelafløbning i Marstal (mere om den, og det hemmelige sted naturligvis, i næste uge), og så bruger vi eftermiddagen på at male. Vi har bestræbt os på at blive et hold, der hverken er for lille eller for stort - ligesom øen. På den måde kan jeg helt sikkert nå rundt til hvert enkelt, så ingen skal forlade øen med ubesvarede spørgsmål. I hvert fald ikke hvad angår akvarelmaling. Men Helle Beckmann beder mig oplyse, at vi ikke er mere strikse med antallet, end at der altid kan klemmes en enkelt eller to mere med (det betyder bare, at jeg skal løbe hurtigere). Man kan henvende sig til Helle eller direkte til mig, hvis inspirationen pludselig er kommet over en.

   Det er et temperamentsspørgsmål, hvordan man bedst arbejder i det fri. Jeg foretrækker at male hurtigt og lave mange udkast, som jeg så kan arbejde videre på i mere forudsigelige omgivelser inden  døre. Men man kan sagtens male et færdigt og detaljeret billede under åben himmel. Vi ser på begge muligheder og gennemgår fordele og ulemper.

   Når man maler udendørs må det helst ikke blæse for meget. Det må ikke være for varmt og slet ikke for koldt. Der er mange ting, der skal gå op. Men lige nu ser det godt ud. For sådan her lyder den sidste prognose for pinsen fra DMI:

   "Der har været meget stor usikkerhed omkring vejret sidst i maj. Tidligere så det ud til, at det ville blive ustadigt. De seneste prognoser antyder dog, at vi godt kan gå hen og få en ganske pæn afslutning på maj med tørvejr og solskin. Det er dog ikke et entydigt signal, så det er endnu for tidligt at satse på en fuldstændig tør pinse, men muligheden er der."

   Så mens vi kan være helt sikre på at få besøg af nysgerrigt småkravl, der vil besigtige de kunstneriske udfoldelser på nært hold, ser det faktisk også ud til, at vi kan "regne" med sol og ingen overdrevne temperaturer, og så er det herligt at male i det fri. 

Et snapshot fra Ærø

Så dejlig tager Ærø sig ud lige nu. Der er noget at glæde sig til.

Ingen forventningsfulde feriegæster eller penselkløende akvarelkursister skal snydes for et syn af Ærø, som hun tager sig ud lige nu. Der er noget at glæde sig til. Intet overgår Ærø om foråret. Og der er mere. For som en anden stifinder har jeg været en tur i landskabet og fundet det helt perfekte malested til den ene af kursusdagene. Jeg kan af flere grunde ikke sige mere for nærværende - kun kan jeg røbe, at det drejer sig om et sted, som nærmest ingen ærøboer kender. Endnu. Lyder det spændende? Det håber jeg. For det er det. Man kan roligt skrue forventningerne op og spidse blyanten. Og holde vejret. Og håbe, vejret holder.